af Bjarne Nielsen | sep 10, 2023 | Alle, Podcast
https://www.podbean.com/media/share/pb-y9tx3-14a06c6
I denne episode får du mulighed for at finde din Mental Vinder følelse, det jeg også ofte kalder for din VIWA følelse. (VIWA står for Vinder Indstilling Winning Attitude).
En effektiv øvelse med baggrund i NLP (Neuro Lingvistisk Programmering).
Således kan du igen og igen blive den bedste udgave af dig selv i de situationer, hvor du ønsker at præstere dit allerbedste. Det er en tilstand, hvor der er overskud, ro, glæde, styrke og selvtillid inden i dig. Tilstanden, hvor vi ikke bekymrer os og er fredet for indre kampe og konflikter.
Jeg guider dig igennem øvelsen, hvor du finder frem til den tilstand, hvor du har det allerbedst og er den bedste udgave af dig selv.
0.30 Introduktion.
1.50 Øvelsen starter: Find et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret de næste 15 minutter. Download arket, hvor du kan skrive detaljerne om din Mental Vinder følelse ned: https://mentalvinder.dk/find-mv.
12.30 Tid til at skrive detaljer ned.
Jeg håber, at du er blevet inspireret.
Giv gerne denne episode et like og del podcasten med tre af dine venner og kolleger.
Denne episode er en recast af episode 20.
af Bjarne Nielsen | aug 31, 2023 | Alle, Podcast
https://www.podbean.com/media/share/pb-2v36e-1494090
Det var en mandag aften. Jeg gik og ryddede af efter aftensmaden. Igen havde jeg spist lidt for meget aftensmad. TV’et kørte i baggrunden – på TV2.
Der var reklamer igen… pludselig stoppede jeg op. På skærmen var der et billede af en familiefar midt i livet – han var lidt for godt i stand. Og så hørte jeg:
Det du putter i munden efter 18 sætter sig om natten.
Det var første gang i mit liv, at jeg hørte den sætning. Og den gjorde noget ved mig.
Den fik mig til at stille spørgsmål til mig selv. Og det bedste spørgsmål, som jeg stillede mig selv var: Hvad er du bange for?
Hvad er du bange for, at der sker, hvis du ikke spiser noget sødt efter kl. 18?
Hør svaret i denne episode.
I denne episode dykker vi ned i det at stille spørgsmål, stille de gode spørgsmål, stille de spørgsmål der får dig derhen, hvor du gerne vil hen.
Jeg deler min historie fra 2022 om at få en bedre kropssammensætning og mindre indre fedt. Jeg vil nemlig være her mange år endnu. Derfor vælger jeg at ændre min adfærd omkring hvad jeg putter i munden og hvornår. 😊
Jeg er coach, far, mand, badmintontræner, mental træner, arbejdslystkonsulent og forfatter. Men jeg er også et menneske der vil fremstå som sund og en der passer på sig selv.
Det handler om mine værdier og overbevisninger, som hviler på mine færdigheder, viden og evner.
Du hører om de neurologiske niveauer, som kan hjælpe dig til at blive mentalt stærkere og mere bevidst om hvor du vil hen med dit liv.
Her er de neurologiske niveauer:
Omgivelser
Adfærd
Færdigheder
Værdier og overbevisninger
Identitet
Vision – mening
Vil du have sparring eller coaching, så er du velkommen til at kontakte mig på mail: bn@mentalvinder.dk eller besøg mentalvinder.dk og book en tid til en uforpligtende 20 minutters samtale.
Husk at abonnere på podcasten. Så er du blandt de første, der ved når en ny episode er tilgængelig. 👍😃
Denne episode er en recast af episode #49.
Tak for at du lytter med. Det betyder mere for mig end du tror. 🙏
af Bjarne Nielsen | aug 23, 2023 | Alle, Podcast
https://www.podbean.com/media/share/pb-3t87b-1489897
Du møder Hans-Kristian Solberg Vittinghus (HK) – holdverdensmester i badminton i 2016, og stadig en del af verdenstoppen i herresingle i en alder af 35 år. Han elsker badminton og er et af de mest passionerede mennesker, som jeg kender. Denne episode er lavet over Zoom, da HK på optagelses tidspunktet er i Birmingham for at spille All England 2021. I 2009 interviewede jeg HK første gang i 2009 om det at være en Mental Vinder og nu fortæller han om, hvordan han har udviklet sig mentalt. Han deler gavmildt ud af sine erfaringer og du får tips til at blive mentalt stærkere.
3.30 Hvad er du mest stolt over at have opnået?
Hvordan har corona nedlukningen påvirket dig? Om at genfinde motivationen efter 3 måneders tomrum og være tilbage endnu skarpere, hvilket resulterede i en finaleplads i Toyota Thailand Open i januar 2021.
12.00 Hvad er en mental vinder for dig? Hør hvordan han definerer en Mental Vinder i dag. HK er faktisk ret uenig med det svar, som han gav i 2009.
18.45 HK er meget visuel – hør om opvasken, radioen der spiller i baggrunden og de to gnavne gamle mænd fra Muppet Show.
Vi kommer omkring HKs samarbejde med mental træner Jakob Hansen. Et samarbejde, som har hjulpet HK rigtig meget. Og hvordan Jakobs bog ”Præster under pres” blev læst i ugen, hvor HK i 2016 vandt Australian Open.
22.30 Et lytterspørgsmål fra Leila Soon Jørgensen: Hvordan kommer dine erfaringer fra badmintonbanen til at hjælpe dig efter karrieren? Evnen til at håndtere indre og ydre pres.
26.45 Hvad kendetegner en person med et mental taber mindset?
Evnen til at se indad og altid kæmpe til sidste bold. Hør om frustrationen i 2. sæt i finalen mod Viktor Axelsen, da HK får en fiberskade i maven.
31.50 Hvornår føler du dig mest som en ”Mental Vinder” – til træning eller til konkurrence? HK fremhæver evnen til at være mentalt stærk til den daglige træning, selvom det jo er turnerings resultaterne er afgørende for, om han kommer ind i de store turneringer.
35.40 HK er gavmild og er en inspirator for mange blandet andet gennem hans engagement i Solibad og podcasten ”A year on tour with Vittinghus”. Hvor kommer lysten til at give til sine medmennesker fra?
40.00 HK svarer på, hvad der skal til for at han endnu oftere kommer helt op på en 10’er på Mental Vinder skalaen. Han har med stor succes brugt 3 R modellen; Registrer, Release og Refokuser. Læs om den på mentalvinder.dk eller i bogen Præster under pres.
44.00 Hvad ser HK for sig på sin indre videoskærm, når han er den bedste udgave af sig selv? Hvad hører han og hvad føler han? Om at være enormt hård overfor sig selv og at være overbærende over for andre. Hør om HKs følelse af flow.
49.00 HKs tre gode råd til lytterne for at blive 1 % bedre hver dag:
- Vær åben overfor dine egne begrænsninger
- Kast dig ud i det og arbejd med dig selv
- Du kan træne dit mindset overalt – også i køen i Netto
52.30 HKs råd til sit yngre jeg som 17-årig: Kom i gang med mental træning.
54.30 En overraskende afslutning for værten, hvor HK deler en oplevelse, der har brændt sig fast hos ham. ”Du er sur – hvorfor?”
Følg HKs podcast: A Year on Tour with Vittinghus her: https://vittinghus.podbean.com/.
Find 3R modellen her: https://mentalvinder.dk/blog/
Bogen Præster under pres er skrevet af Kristoffer Henriksen og Jakob Hansen.
Episoden er en recast af episode #13.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk

af Bjarne Nielsen | aug 17, 2023 | Alle, Podcast
https://www.podbean.com/media/share/pb-7438a-1482ce5
”Vi bragte humoren i spil, som gjorde at vi faktisk fik en tryghed, der medførte respekt, tillid og ærlighed.
Nogle gange er det ikke træneren, der skal vide det her, så er det måske (kun) ens nærmeste medspiller…
Når jeg går til træning, kan jeg så glemme nogen ting (der fylder i dagligdagen) og så træne?
Eller skal jeg have parkeret nogen ting og så kan jeg træne?
Karen fortæller om forskellen på at træne mænd og kvinder.
Du bliver aldrig for gammel til at lege. Det er først, når du stopper med at lege, at du bliver gammel.
Når nerverne godt kan spille op til dans, så ser jeg ofte for mig selv en cirkel, hvori vi jubler og hvor jeg står skulder ved skulder med mine holdkammerater.”
Ordene er Karen Brødsgaards.
I 2. del taler vi om sammenligningen mellem det at gå efter guldet i sportens verden og erhvervslivet. Ifølge Karen er det umiddelbart svært at sammenligne, da jagten på fx OL-guldet er en passion, men for mange arbejdstagere er deres arbejde ikke en lige stå stor passion. Mange arbejder for at få smør på brødet til at realisere deres passion i andre sammenhænge.
4.00 Hvad er en Mental Vinder og det modsatte for Karen?
Hør hendes tankevækkende svar, som tager udgangspunkt i teamet og ikke individet. Vi skal blandt andet en tur på bunden af Vejle Å.
Der er perioder, hvor vi ikke spiller så godt. Her er opgaven at minimere de minutter med dårligt spil. Hvad skal jeg som træner sige til spillerne? Hvad skal jeg som spiller sige til mine holdkammerater?
14.00 Karen giver tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.
- At vove er at vinde
- Accept af at fejle
- At se folk i øjenhøjde
15.30 Hvad har været med til at udvikle Karens mentale styrke igennem hendes liv?
Jeg har nok aldrig set begrænsninger i tingene – og det har givet nogen slag over nallerne.
Hør Karens råd til både sit yngre og ældre jeg.
Hun deler sine overvejelser om processen med at finde hendes næste job.
Hør også hvordan Karen forbereder sig til at lykkes bedst muligt.
Karens afsluttende bemærkning om udstråling – er man i tvivl om hvordan en person har det – så spørg.
Karen vil gerne invitere Camilla Martin i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke og et perspektiv set fra en individuel sportsgren.
“Jeg taber aldrig – enten vinder jeg, eller så lærer jeg”!
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk

af Bjarne Nielsen | aug 10, 2023 | Alle, Podcast
https://www.podbean.com/media/share/pb-87h83-1478650
”En af mine stærke sider er, at jeg aldrig har været bange for at dumme mig eller se lidt dum ud. Eller vove nogen ting, hvor jeg tænker; jamen, jeg ved godt, at der ikke er fast grund under fødderne, men hvor kan det her bære mig henad.
Vi har også ting, der sker i livet udenfor håndbolden, som vi også bringer med os.
Uanset hvor jeg har været har jeg altid haft fællesskabet som nr. 1.”
Ordene er Karen Brødsgaards.
Karen har haft en fornem spillerkarriere på landsholdet i håndbold. Hun har vundet 2 OL-guldmedaljer hhv. i 2000 og 2004 og EM guld i 2002. I tiden efter den aktive karriere, har hun været underviser på højskoler, været assistenttræner, træner i både Sverige og Danmark og har uddannelser som idrætspædagog og Mastercoach på CV’et.
Glæd dig til en spændende samtale om fællesskaber, vedholdenhed og nysgerrighed.
Svend Brinkman, Camilla Martin, Tonje Kjærgaard, Anja Andersen, Camilla Andersen, Jan Pytlick og Kim Jensen er en række af de mennesker, der har efterladt et indtryk hos Karen og som du kan høre om i denne 1. del af samtalen med Karen.
Vi taler om at være ung og overgangen fra Ungdomslandsholdet til Dame A landsholdet. Og et rigtigt godt råd fra Karens mor: Tror du ikke bare lige, du skal give det en chance?
Jeg forstår dælme godt, at ungdommen har svært ved at vælge for de kan prøve alt.
Ofte siger jeg til dem: Nu skal I ikke prøve noget, som I er dygtige til – det ved I jo I kan. Hvis man tager på højskole, skal man prøve det, som man ikke er så dygtig til, og så finder man ud af det.
Hør hvad Karen blev opmærksom på i skiftet fra rollen som spiller til trænerrollen. Og fællesskabets betydning for succes.
I næste uge kan du høre 2. del af samtalen.
Tak for at du lytter med!
af Bjarne Nielsen | aug 4, 2023 | Alle, Podcast
https://www.podbean.com/media/share/pb-7mp5s-1471267
I denne episode træner du dine fem sanser; se, høre, lugte, smage, føle og den sjette sans – intuitionen:
Sanseøvelser, også kaldet sansetræning, har til formål at “motionere” sanserne. Du lærer dine sanser bedre at kende, og du lærer noget om de følelser, der dukker op, når du bruger de forskellige sanser.
Et andet formål med sanseøvelserne er at stimulere vores sanser, hvilket forhåbentlig giver nogle mere skærpede sanser, mere bevidsthed omkring sanserne og en udvidet sanseforståelse.
- Fokuser på åndedrættet.
- Tag en tur med på stranden.
- Nyd din livret.
- Se dig selv præstere fantastisk i en konkurrence, hvis det fx er sport. Eller til en præsentation eller til et møde på jobbet, hvor du præsterede på højeste niveau. (Byt selv ordet konkurrence ud med det, der giver mening for dig).
- Mærk forskellen på det dybe åndedræt og det overfladiske åndedræt.
- Tænk på en person, som er en rollemodel for dig. Brug din fornemmelse/intuition til at blive mere bevidst om, hvad du kan gøre for at blive lige så god som eller bedre end din rollemodel. Hvilke mentale udfordringer er det du gerne vil have løst for at udvikle dig hurtigere og nå dine mål hurtigere?
- Mærk forskellen på spændte og afslappede muskler.
- Kom tilbage til nuet.
Når du laver øvelsen, må du ikke køre bil eller cykle eller gå i befærdede områder. Find dig et roligt og uforstyrret sted i de 9 minutter som øvelsen varer.
God fornøjelse. 🙂💓
Har du brug for sparring eller coaching er du velkommen til at kontakte mig på bn@mentalvinder.dk. Eller book en 20 minutters uforpligtende samtale med mig her: Du finder flere meditations øvelser på https://mentalvinder.dk/gratis-inspiration/
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er Thomas’ og min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.
http://yonex.dk/Cms/
https://www.instagram.com/yonexscandinavia/
https://www.facebook.com/Yonexdk
