https://www.podbean.com/media/share/pb-mx422-1458530
Du møder Thomas Laybourn – verdensmester i badminton i 2009, to gange Europamester og stadig optaget af sin store passion; badminton. Han brænder for at inspirere og hjælpe badmintonspillere over hele verden blandt andet med sit globale projekt: Badmintonfamly.com. Thomas er iværksætter med stort I. Nu kan du lære ham nærmere at kende og høre hans bud på hvordan han er blevet en Mental Vinder og hvordan det er fortsat at være så passioneret 9 år efter sit karrierestop.
Dette er 2. del af interviewet. 1. del finder du i episode #113.
1.30 Hvad er beviset på, at du har succes?
5.20 Få indblik i, hvad Thomas ser for sig, hvad han hører og hvad han føler, når han er på toppen og en mental vinder. Thomas har brugt dette visualiseringsværktøj med stor succes igennem sin karriere. Lyt med og mærk gåsehuden på armene.
9.20 Tre gode råd fra Thomas til dig for at blive mentalt stærkere i dagligdagen.
12.00 Thomas’ råd til sit yngre jeg som sen teenager.
14.00 Så er det tid til svare på lytterspørgsmål. Nishant fra Indien spørger om; hvordan har du udviklet dit mindset til at blive verdensmester og OL deltager?
16.15 Anne Olsen spørger: Hvordan kan man håndtere mentalt, at man inden en kamp kan tvivle på egne evner, hvis modstanderen virker bedre end en selv? Kort sagt håndtering af nervøsitet før en kamp.
19.15 Leila Soon Jørgensen spørger: I hvilken grad har du haft fokus på din vejrtrækning i din karriere?
20.45 Tommy Jørss spørger: Hvor meget betyder den mentale lyst til at vinde i forhold til den fysiske kapacitet? I dette svar møder vi Lee Chong Wei, Usain Bolt og din egen indre Hulk.
23.20 Thomas’ tidligere makker Peter Steffensen spørger: Havde du bestemte vaner, da du spillede? Den opmærksomme lytter fornemmer en inside-viden hos Peter 😉. Hør om svedbåndet og hyppige toiletbesøg inden en kamp.
26.20 Verdensmesterens bedste råd – start altid dagen med et glas vand.
28.10 Hvem vil du gerne se og høre i Mental Vinder studiet? Thomas vil gerne høre en badmintonkollega, som har været en af hans modstandere igennem hele karrieren.
Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er Thomas’ og min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.