Året der gik – og året der kommer #235

Året der gik – og året der kommer #235

https://www.podbean.com/media/share/pb-edvua-1a05afa

✨ Året der gik – og året der kommer ✨

Hvad er du taknemmelig for i 2025?
Hvad er du stolt af at have opnået?
Og hvad vil du gerne kunne sige til dig selv, når 2026 går på hæld?

I denne nytårsepisode af Mental Vinder Podcast inviterer jeg dig til at stoppe op, se tilbage og tage de første skridt ind i et stærkt og meningsfuldt 2026. Du får 5 refleksionsspørgsmål, personlige erfaringer og et konkret værktøj, der kan hjælpe dig med at skabe klarhed, retning og balance i dit liv.

🎧 Lyt med – og giv dig selv en stærk start på 2026.

Du fortjener det bedste liv.

Godt nytår 💫

Peter Gyde – Restitution er en del af træningen #234

Peter Gyde – Restitution er en del af træningen #234

https://www.podbean.com/media/share/pb-id24g-19f48d3

“Restitution er ikke en pause fra træning – det er en del af træningen.

Jeg elsker min træningsømhed, men jeg hader smerten.”

Min gæst er Peter Gyde, landsholdstræner i squash og personlig træner, som dagligt arbejder med at hjælpe atleter med at nå deres mål.

Vi taler om hans erfaringer fra Gyde Training (https://gyde-training.dk/), der netop har fejret 1-års fødselsdag, og om de succeser, der opstår, når træning og restitution går hånd i hånd.

Restitution – genopbygning, ømhed og kroppens grænser

Ømhed er en naturlig del af træning – men der er stor forskel på ømhed og smerte. I denne episode dykker vi ned i, hvordan du lærer at lytte til kroppen og skelne mellem det, der gør dig stærkere, og det, der kan føre til skader.

Omkring 25.00 begynder vi at zoome ind på restitution. Restitution er genopbygning – og et hårdt træningspas kræver tid. Peter forklarer, hvorfor kroppen ofte har brug for op mod 48 timers pause, før den igen er klar til hård belastning, og hvorfor småskader næsten er uundgåelige, når man træner op til noget stort.

Vi kommer også omkring styrketræning for ældre: Hvorfor det faktisk er vigtigt at træne med tunge vægte for at stresse kroppen og bevare styrke og funktion.

Ved 48.00 taler vi om søvn – og hvorfor den er helt afgørende. Peter beskriver søvn som kroppens opvaskemaskine og deler en fortælling fra en militærøvelse, der tydeligt viser, hvad der sker, når vi ikke får sovet nok.

Og ja – vi runder også smartwatches, kompressionsbukser/strømper og massage. Og  isbade: Hvad de kan (og ikke kan), og hvordan Peters egen følsomme krop reagerer, når den udsættes for kulde.

1.01.00 SoMe aktivitet og dens negative indflydelse på din præstation til træning, til konkurrence og på din søvn.

En episode for dig, der træner seriøst – uanset om du er eliteatlet, supermotionist eller bare gerne vil forstå din krop bedre.

Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

http://yonex.dk/Cms/

https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

https://www.facebook.com/Yonexdk

yonex_logo_beskaaret9uzoj.png

Jonas Niebling: At give slip, stå stærkere og tro på at det løser sig #233

Jonas Niebling: At give slip, stå stærkere og tro på at det løser sig #233

https://www.podbean.com/media/share/pb-ifvz7-19e892a

”Det kan godt være, det ser uoverskueligt ud lige nu – men det løser sig.

Det har været det voldsomste i mit liv; at skulle frasige sig sit eget barn og have det til at bo et andet sted.

Jeg havde lyst til at kaste håndklædet i ringen, men jeg havde ikke nogen ring at kaste det i.”

Ordene er Jonas Nieblings, 43 år gammel fra Søborg.

I denne episode møder du Jonas, far til tre, som åbent fortæller om et af livets mest krævende forløb: at have et barn med komplekse diagnoser og træffe beslutningen om, at han ikke kan bo hjemme.

Jonas deler historien om sin søn Oliver, der har ADHD, autisme og lettere mental retardering, og som i perioder har været indlagt på psykiatrisk afdeling B201.

Lyt til DRs podcast om “Børnene på psyk” (afdeling B201): https://www.dr.dk/lyd/p1/boernene-paa-psyk-3276346919000

Jonas beskriver kampen, uvisheden og de følelser, der følger med, men også det håb, der opstod, da Oliver flyttede på bosted og begyndte at trives og udvikle sig markant.

Samtalen handler om mental styrke, båndbredde og om at finde ro midt i kaos. Jonas fortæller, hvad der for ham kendetegner en mental vinder, og hvordan sårbarhed kan skabe både forståelse og styrke.

Du får også hans tre konkrete råd til at stå stærkere i svære perioder:
• Følg din mavefornemmelse
• Sig fra
• Vær dig selv nærmest

Til sidst deler Jonas sin passion for Gladsaxe Søborg Badmintonklub og giver råd til både sit yngre og ældre jeg.

En ærlig, nær og håbefuld fortælling om at håndtere det umulige og opdage, at det faktisk kan løse sig.

God lyttelyst!

Del endelig episoden med andre, som også har bøvlet med livet!

Tak for at du er en del af Mental Vinder universet. 

Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

http://yonex.dk/Cms/

https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

https://www.facebook.com/Yonexdk

yonex_logo_beskaaret9uzoj.png

Søren Toft Hansen – passioneret badmintonspiller og -træner #232

Søren Toft Hansen – passioneret badmintonspiller og -træner #232

https://www.podbean.com/media/share/pb-ubcyc-19dd914

Hvordan bliver vi mentalt stærkere – både på banen og i livet?

I denne episode møder du elitebadmintonspiller, træner og skolelærer Søren Toft Hansen, der deler sine mest ærlige erfaringer med pres, modgang og mental udvikling.

 

Søren fortæller om:
• hvorfor vi løfter bedst i flok
• hvordan gråd kan være et vigtigt redskab
• hvad der kendetegner en Mental Vinder
• kunsten at give sig maksimalt, når det er fysisk hårdt
• evaluering, videotræning og et stærkt træningsmiljø
• hans personlige comeback efter at blive smidt ud af en klub
• de to indre stemmer, der kan støtte – eller sabotere – vores indsats

Du får også Sørens tre konkrete råd til at blive mentalt stærkere:

  1. Søg hjælp hos nogen med mere erfaring
  2. Kys dine følelser velkommen
  3. Reagér på dem

En inspirerende, jordnær og motiverende samtale om mental styrke, selvindsigt og det mod, der opstår, når vi vælger at handle.

Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

http://yonex.dk/Cms/

https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

https://www.facebook.com/Yonexdk

yonex_logo_beskaaret9uzoj.png

Erik Kolmos – en fighter ud over det sædvanlige #231

Erik Kolmos – en fighter ud over det sædvanlige #231

https://www.podbean.com/media/share/pb-5kjxx-19d689e

Efter en fest vågnede Erik op og kunne ikke se noget

“Du er helt færdig med at dyrke idræt sagde lægen til mig, da jeg var 25 år.

Du må aldrig nogensinde gå i seng med en røv der klør, for så vågner du højst sandsynligt op med en hånd der lugter.

Det største problem i efterskoleverdenen og på badmintonbanerne er at nogle forældre har haft svært ved at klappe hesten og vente lidt med at handle.”

Ordene er Erik Kolmos’. Mød fighteren Erik, der igennem 45 år har været ramt af sygdommen sclerose.

Han er også kendt som den gale mand fra Fyn efter at have løbet 1500 dage i træk.

Erik har været badmintontræner i 55 år i træk og er for nylig blevet tildelt Badminton Fyns ærestegn. Han har været efterskolelærer i 38 år på Hjemly Idrætsefterskole. Nå ja, så har han spillet på alle Danmarks golfbaner.

17.00 En snak om hvordan det står til i efterskoleverdenen og elevernes vedholdenhed. Mobiltelefonen har ikke gjort det lettere.

Et opråb til engagerede badmintonforældre om at give plads til hjælpetræneren og ikke overtage coachingen i kampsituationen.

Vi kommer en tur til Grønland og en snak om at leve i nuet; ”Vi kan godt pakke sammen – de har skudt en hval”.

Eriks kone siger en dag: Vil du ikke godt stoppe ved 1.500 dage i træk? Vi vil gerne have dig i mange år endnu.

34.30 Hvor opmærksom er du på at være noget for andre i forhold til at være noget for dig selv?

40.00 Erik fortæller, hvad en Mental Vinder er for ham.

Sæt dig små mål.

Spejl øvelsen: Erik, for helvede du ser godt ud mand – det bliver en god dag i dag.

En snak om at være rollemodel som forælder og tips til det gode ægteskab:

Vi skal huske at selvom vi har været oppe at skændes, så skal vi slutte det ordentligt af. Du skal få sagt godnat til konen og kysse hende godnat, selvom du synes hun er dum.

49.00 Eriks tre gode råd til dig der gerne vil være mentalt stærkere.

Erik fortæller om, hvordan han har opnået sine mål.

Hør Eriks råd til sit yngre og ældre jeg.

Lev i nuet og følg dit hjerte.

Rådet til sit ældre jeg: Keep moving – fysisk og mentalt. Hold dig i gang.

Erik vil gerne invitere en tidligere efterskoleelev – Lars Bendsen, som nu er en succesrig forretningsmand i Canada i Mental Vinder studiet.

Vil du gerne invitere Erik til at komme og holde foredrag om, hvordan han har bevaret sit positive livssyn på trods af at have levet 45 år med en kritisk sygdom?

Så kan du kontakte ham her på Facebook: https://www.facebook.com/erik.kolmos eller på tlf. 2537 6764.

 

Episoden er en genudsendelse af episode #138.

Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, som er min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport.

http://yonex.dk/Cms/

https://www.instagram.com/yonexscandinavia/ 

https://www.facebook.com/Yonexdk

 

yonex_logo_beskaaret9uzoj.png