Start mødet med at dele en god historie
Vi holder mange møder på jobbet… rigtig mange møder. Nogen elsker det, andre hader det. Er du mødeleder, får du her et tip til at få flere møder med et højt energiniveau. Studier fra Harvard University viser, at møder med en positiv start bliver mere produktive. Tip: Start mødet med at dele en god historie. Afhængigt af deltagerantal, mødets form og indhold kan den gode historie deles på mange måder. Fx har du som mødeleder valgt en god oplevelse, som skyldes en eller flere af mødedeltagernes indsats – ros fra en kunde eller indgåelse af en stor ordre, eller andet. Det kan gå på skift fra møde til møde, hvem der deler en historie, eller en lynrunde, hvor alle deler en god oplevelse. I en virksomhed, som jeg hjalp med at få mere arbejdsglæde, startede vi et møde med at spille denne film. Temaet for mødet var at arbejde med at blive mere hjælpsomme i dagligdagen. Derfor gav det god mening at vise filmen Helpdesk God fornøjelse med dit næste møde! |