Rikke Madsen – hårdtarbejdende badmintontalent #174

Rikke Madsen – hårdtarbejdende badmintontalent #174

https://www.podbean.com/media/share/pb-qv834-16ff11c

”Hvis der er noget jeg ikke kan, så vil jeg f….. kunne det.

Det har fyldt utrolig meget, hvad andre tænker. Var jeg god nok til at komme ind i den her hal til et Grand Prix stævne? Ej, kan jeg overhovedet være med her? Alle andre er meget bedre end mig.

Søvn er nøglen til en god dag.”

Tankerne og ordene kommer fra 21-årige Rikke Madsen – en passioneret badmintonspiller, som både vil vinde og være en god kammerat. Det har ikke altid været en let rejse.

I denne sæson har hun haft debut i Badmintonligaen for Greve og glæden ved at træne og spille er stadig på sit højeste.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med Rikke både på banen og udenfor banen som hendes mental træner. Hun har arbejdet meget med sig selv på det mentale område og i dag vil jeg kalde hende for en Mental Vinder.

5.50 Rikke fortæller, hvad en Mental Vinder er for hende.

En der føler sig afslappet i sig selv, tør udfordre sig selv og godt tør fejle. Man skal fejle, før der er succes.

13.15 Hvad gør Rikke for at skabe den bedst mulige stemning til træning? Hvad gør hun for at få mest muligt ud af træningen?

15.30 Hvis man taler til sine venner, som man taler til sig selv, så har man nok ikke nogen venner.

18.15 Hør hvordan Rikke samarbejder med sine trænere.

21.45 Rikkes tankegang på vejen til at blive den bedste pige i Badminton Roskilde. En snak om at være favorit eller undertippet.

25.00 Hør Rikkes ”førkamp-rutiner” på kampdagen og de sidste 30 minutter før en kamp.

29.00 Rikkes tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere.

  1. Tag en dag ad gangen – arbejde med små skridt ad gangen
  2. Hvil i dig selv og tro på dig selv
  3. Søg hjælp og få flere perspektiver på tingene

34.20 Nu er det Rikke, der skal sætte standarden for træningsniveauet i Greve, selvom hun kun er 21 år. Hør hvordan hun har håndteret udviklingen fra ny spiller til en af de erfarne på trods af en ung alder.

36.00 En snak om at spille double med sin søster Anne og forældreopbakning.

44.00 Arbejd hårdt i benene – se dig selv lykkes. NLP værktøjer. Hvad ser, hører og mærker Rikke, når hun er den bedste udgave af sig selv?

48.40 Rikkes værktøjer til at håndtere modgang i en kampsituation.

Rikkes råd til sit yngre jeg som 17-årig: Lad være med at tænke så meget over hvad andre tænker omkring dig selv. 

Hør Rikkes råd til sit ældre jeg som 30-årig: Slap af og nyd det – du skal nok nå det hele.

Rikke vil gerne invitere sin søster Anne Madsen til en snak i Mental Vinders podcast.

 

Denne episode er en genudsendelse af episode #45.

 

Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/

https://www.facebook.com/Yonexdk 

yonex_logo_beskaaret9uzoj.png

Gry Uhrenholt Hermansen – dobbelt badminton verdensmester og matematikvejleder #173

Gry Uhrenholt Hermansen – dobbelt badminton verdensmester og matematikvejleder #173

https://www.podbean.com/media/share/pb-y72dp-16ed6f8

”Det at gå på badmintonbanen er et pusterum for mig – jeg er ikke mor, jeg er ikke lærer – jeg er (bare) Gry.

Jeg synes, det er fedt at slå de unge – jeg er ikke helt ude af gamet endnu.

Arhh – det er også lidt hårdt at løbe en tur – er det også nødvendigt?

Når jeg bliver usikker, får jeg en meget negativ tale til mig selv. Jeg er min værste konkurrent”

Ordene er Gry Uhrenholt Hermansens, som er gæst i denne episode.

Gry har et af Danmarks vigtigste job – hun er nemlig skolelærer og matematikvejleder. Udover det er hun dobbelt regerende verdensmester i badminton for +40 spillere.

Glæd dig til en spændende samtale, hvor Gry som er mor til tre deler ud af hendes liv og giver sit bud på hvad der kendetegner en Mental Vinder.

Badminton er en stor del af livet for familien Uhrenholt Hermansen. Som mor til tre er det beundringsværdigt, at hun spiller i Badmintonligaen for Aalborg Triton og henter internationale medaljer til store mesterskaber for +40 spillere.

13.30 Gry fortæller, hvad der kendetegner en Mental Vinder: En der er god til at finde løsninger på de problemer, som man står overfor, en der er god til at sætte sig et mål og en der tror på sig selv.

Det at blive mor var et skelsættende tidspunkt i Grys liv, hvilket har gjort hende mentalt stærkere.

Jeg bliver bedre og bedre til at springe ud i noget ukendt – det er enormt stærkt og noget jeg kan bruge fremover.

Gry fortæller, hvor meget træning der kræves for at blive dobbelt verdensmester i +40 kategorien. Og hvordan hun får det til at hænge sammen i en travl hverdag.

23.00 Gry deler oplevelsen med verdensmesterskabet i damesingle i Korea i 2023 for +40 spillere.

26.15 Gry fortæller om vigtigheden af at være frivillig i foreningslivet. Og en taknemmelighed for at have fået så mange oplevelser i Triton.

(Lyt til episode #92 med Kristian Boye Nielsen, hvor jeg hylder de frivillige i foreningsdanmark)

Gry fortæller om sit arbejde med at udvikle en god serv på badmintonbanen og ikke mindst det mentale arbejde, som hun har lavet for at finde det rigtige spændingsniveau inden hun server.

Presset fra skuldrene er skubbet væk – jeg gør mit bedste – jeg laver ikke servefejl med vilje.

40.30 Gry giver tre gode råd til dig, der gerne vil være mentalt stærkere:

  1. Det er ok at fejle
  2. Brug kun dine ressourcer på noget du kan ændre noget ved
  3. Gå til opgaven med et positivt mindset – jeg kan godt.

Værdien af at bruge ordet endnu i en udviklingskontekst: Jeg kan ikke…. Endnu.

49.30 Hør Grys råd til sit yngre jeg som 16-årig og til sit ældre jeg som 70-årig.

Hør om et af Grys personlige udviklingsområder: ”Jeg vil gerne blive bedre til at være i det ukendte, da jeg godt kan lide at være i kontrol”.

Gry vil gerne invitere ultraløberen Stine Rex, badmintonspillerne Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen ind i Mental Vinder studiet til en snak om mental styrke.

Hendes afsluttende bemærkning er et opråb til os om at tænke over vores ageren, både hvad vi siger og gennem vores kropssprog, så vi kan være gode rollemodeller og motivatorer for vores unge.

God lyttelyst.

 

Denne episodes samarbejdspartner er YONEX, min foretrukne leverandør når det drejer sig om sportsudstyr til ketsjersport. http://yonex.dk/Cms/ https://www.instagram.com/yonexscandinavia/

https://www.facebook.com/Yonexdk 

 

yonex_logo_beskaaret9uzoj.png

Det bliver en god dag – hverdagstanker #173

Det bliver en god dag – hverdagstanker #173

https://www.podbean.com/media/share/pb-56sig-16e249a

Jeg samler på gode dage – hvad samler du på?

I denne episode sætter jeg fokus på hverdagen. Og hvad du kan gøre for at give dig selv flere gode dage. En Mental Vinder er opmærksom på, at man altid har et valg.

Du møder Benjamin Franklin, som allerede i 1700-tallet arbejdede med selvudvikling. Det gjorde han ved at have en struktureret hverdag. Og den struktur holder også her i 2024. Han delte dagen ind i seks blokke.

Du får også en gave fra mig – en A3-plakat med en række motiverende citater under overskriften: Det bliver en god dag.

Se plakaten her: https://mentalvinder.dk/wp-content/uploads/2023/01/Plakat-Mental-vinder-2020-hvid.pdf

Vil du gerne have en plakat, så send dit navn og postadresse til mig på bn@mentalvinder.dk. Overfør 45 kr. på Mobilepay til 40891230, så sender jeg plakaten til dig. 😄

Vær til stede i nuet – i den dag, vi oplever lige her og nu. Det er her, at du kan gøre den største forskel.

Du kan også gøre en forskel ved, at du deler denne podcast på de sociale medier: Facebook, Instagram, LinkedIn, andre sociale medier og tagge Mental Vinder.

Gør det til din mission at gøre nogens dag bedre.

#detbliverengoddag

Bedste hilsener

Bjarne N.

Vigtigheden af et godt “Godmorgen” – hverdagstanker #171

Vigtigheden af et godt “Godmorgen” – hverdagstanker #171

https://www.podbean.com/media/share/pb-fmuwv-16d86a3

”Godt begyndt er halvt fuldendt” er der et ordsprog der hedder.

At bruge det i sammenhængen med at sige et godt og indlevende ”godmorgen”til de mennesker der er omkring dig, er måske lidt overdrevet.

Men i denne episode af hverdagstanker sætter jeg fokus på at sige godmorgen på den fede måde, og hvad det gør ved andre mennesker, når du gør det.

Du får mulighed for at tænke på dine tre bedste ”godmorgen-mennesker”, som du har i dit liv.

Og der er selvfølgelig også en lille udfordring til dig.

For som jeg siger: Indsigt er godt – handling er bedre.

Del gerne podcasten med den, som du synes, har et dejligt godmorgen. 🌅🌄

Tak for at du lytter med! 👍🔥😊

Det kan jeg ikke – hverdagstanker #170

Det kan jeg ikke – hverdagstanker #170

https://www.podbean.com/media/share/pb-32unr-16cdf4a

Denne episode er den første af en række kortere episoder, hvor jeg på opfordring fra jer lyttere sætter fokus på et hverdags dilemma, et begrænsende tankemønster eller uhensigtsmæssig adfærd.

Du får også spørgsmål til refleksion for at skabe forandring.

I denne episode taler jeg om “Det kan jeg ikke” sætningen.

Henry Ford  har sagt: “Uanset om du tror du kan eller ikke, så har du ret.”

Du får to vigtige sætninger: Jeg har svært ved det lige nu, men jeg er i gang med at lære.

Har du ikke allerede læst min bog: Nå dine mål – ryd forhindringerne af vejen med små skridt ad gangen, vil jeg anbefale dig at gøre det: https://mentalvinder.dk/naadinemaal/

Hvilket indtryk vil du gerne give andre mennesker?

God lyttelyst.

Denne episode er en genudsendelse af #79.

Tak til @Pejman Milani for illustrationen – https://www.milanicreative.com/art

Den lille pause – mindfulness #169

Den lille pause – mindfulness #169

https://www.podbean.com/media/share/pb-kjfxu-16c3337

I denne episode får du en mindfulness øvelse eller meditations øvelse som andre vil kalde det, hvor du får lov at gå kroppen igennem og opleve behagelig afslapning.

Mindfulness er mental træning med det formål at få os mere tilstede i nuet. I stedet for hele tiden at være optaget af, hvad der skete lige før, i går og hvad der sker om lidt, bliver vi bedre til at være til stede i det, der sker lige nu.

Formålet med øvelsen er at løsne op for spændinger, finde dine indre ressourcer og skabe en ro og balance. Roen og balancen bidrager til at udvikle evnen til at kunne håndtere både tanker og følelser bedre. Den forbedrer også dit generelle velvære ved f.eks. at reducere stress, sænke og stabilisere blodtrykket, styrke koncentrationsevnen og give en mere stabil og bedre søvn.

Prøv at lave øvelsen på forskellige tidspunkter af dagen, og registrer hvornår den har den største effekt på dit velvære.

 Find dig et roligt og uforstyrret sted i de 9 minutter som øvelsen varer.

(Når du laver øvelsen, må du ikke køre bil eller cykle eller gå i befærdede områder.)

God fornøjelse med at være i nuet og mærke dig selv.