VINDERMENTALITET I SPORT
Kursus Mental Vinder med VIWA Niveau I
Kurserne er målrettet til udøvere af individuelle sportsgrene såsom: badminton, squash, tennis og bordtennis.
Læs beskrivelse her.
Indskifteren - speciale om bænkevarmer psykologi i håndbold
Læs tidligere håndboldliga spiller Filip Dam Bjørkmans speciale i sportspsykologi:
Indskifteren – bænkevarmer psykologi.
Specialet belyser påvirkning af rollen som bænkevarmeren/indskifteren for
professionelle håndboldspiller i den danske herreliga og håndteringen af samme rolle.
Filip belyser gennem dette projekt, at rollen som indskrifter har en stor psykologisk betydning, både på spillernes hverdag, men også på deres træningsindsats og for de mål de sætter sig.
Alle spillerne savner mere vejledning/kommunikation fra deres træner og derigennem at blive mere opgaveorienteret. Håndboldverdenen er meget præstationsorienteret og det er med til at gøre det svært for spillerne at påvirke spillet i en opgaveorienteret retning.
Undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at træneren får spillerne til at forstå at årsagen til deres situation er som den er, er ustabil. Dette mål kan nås gennem kommunikation og en radikal ændring af motivationsklimaet.
En stor tak til Filip Dam Bjørkman for at dele sit speciale.
Individuel Coaching
Bliver du tit nervøs, når du konkurrerer?
Ønsker du at blive stærkere mentalt og udvikle din koncentrationsevne?
Har du svært ved at styre dine følelser/dit temperament?
Er du verdensmester til træning og middelmådig til konkurrencer?
Vil du have udviklet din VIWA (Vinder Indstilling Winning Attitude)?
Vil du fortsat være blandt de bedste?
Har du et stort potentiale, men har mange dårlige dage, hvor dit spil ikke fungerer?
LÆS BLOG INDLÆGGET: Hvordan bliver jeg en Mental Vinder i sport?
Team Coaching
Vil I gerne udnytte jeres potentiale og styrker fuldt ud?
Ønsker du, at dine udøvere/teamet bliver klædt bedre på mentalt?
Ønsker I et bedre sammenhold på holdet?
Coaching – forældre og børn – et spørgsmål om gensidig vejledning
Coaching – træner og udøver – en værdifuld vej til målet!
Vil I fortsat være de bedste?
Sådan arbejder vi:
Et typisk forløb starter med en uforpligtende samtale enten personligt eller over telefonen.
Når problemer af den ene eller anden grund bliver for store eller uoverskuelige og måske tager magten fra os, har vi svært ved at finde ud af, hvad det er der forhindrer os i at nå vores mål – og dermed også hvordan vi skal komme videre.
Andre gange er problemet – udfordringen kalder vi det hellere – måske, at vi ikke ved, hvor vi vil hen.
Det er kun dig, som har problemet, der ved hvilken løsning, som er den rigtige på dit problem.
Coaching er en teknik, hvor coachen ved hjælp af en række afklarende spørgsmål, kan hjælpe til med at skabe et overblik over et problem, og afdække de forhindringer der blokerer – og således lede dig frem til den løsning, som du mener, er den rigtige for dig. Coachen hjælper dig med at få afdækket og afgrænset dit problem. Herved bliver problemet overskueligt, og det bliver nemmere at finde ind til problemets kerne.
Nogle gange fremstår løsningen herefter helt klar – andre gange kan coachen ved hjælp af en række afklarende spørgsmål lede dig frem til den løsning, som du selv synes virker som den helt rigtige for dig. I arbejdet med at realisere dine mål og løse problemer benytter vi os blandt andet af et meget stærkt værktøj, der hedder NLP.
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. NLP er et værktøj, der lukker op for menneskers ressourcer, der blandt andet bruges ved fobier, fly-skræk, eksamensangst og i mange andre forbindelser, hvor vi ønsker at komme af med de blokeringer, der hæmmer vores livsudfoldelse. Samtidig er det også et redskab, der bringer det bedste frem i dig og hjælper dig “til toppen af det bjerg, du gerne vil bestige”.
Vi arbejder ud fra International Coach Federations (ICF) etik og regler.