MENTAL VINDER MINDSET

“Mentalt stærk er når man leverer under pres – og jeg ved at jeg trives under pres! Det er en driver for mit fokus og min forberedelse… Efter pressede situationer kan jeg dog nogle gange efterfølgende mærke en usikkerhed med tanker om alternative løsninger, eller utryghed om relationer, der er vigtige for mit arbejde…
Det er bl.a registreringen og accepten af dette, der gør mig til en mental vinder! Jeg formår at trække læringen og værdien ud af de situationer, jeg følelses- og selvtillidsmæssigt har allermest lyst til at glemme.”

Jakob Høi

Landstræner i badminton

Mindset

Jeg har gennem mange år oplevet, at der er alt for mange mennesker der ikke tror på sig selv. Jeg har selv været en af dem, der havde lavt selvværd og savnede tro på egne evner.

Deres indre samtale er ofte præget af udtalelser som: ”Det ka’ jeg ikke, det går aldrig…” og et negativt kropssprog. De er alt for hårde ved sig selv, hvilket medfører, at de ikke får det maksimale ud af deres potentiale.

Det kan være mennesker, der på deres arbejde eller studier ikke tror på at de kan løse en given opgave eller ser alle problemerne og overser mulighederne. Det kan være idrætsudøvere, der ikke tror på sig selv til træning og kamp.

I slutningen af 1990’erne tog jeg en beslutning om, at mit liv skulle være anderledes. Efter at have fundet inspiration hos flere forskellige forbilleder, besluttede jeg mig for at finde mine værdier. Dernæst begyndte jeg at leve efter dem – fik værdifulde vaner og skilte mig af med de begrænsende vaner. Det blev starten på VIWA – VIWA står for Vinder Indstilling Winning Attitude.

Det er således på den baggrund, at jeg har udviklet VIWA konceptet, som et værktøj til hurtigere at nå de mål, man har sat sig. Det kan være i livet generelt, arbejdsliv eller i forbindelse med sport.

Nu har vi så bygget videre på VIWA konceptet: Bliv mentalt stærkere – det som vi kalder en MENTAL VINDER.

Hvorfor arbejde med mindset?

Tanken bag MENTAL VINDER er at give mennesker værktøjer til at tackle den lille indre abe, der repræsenterer taberindstillingen og skaber negativt stress.

MENTAL VINDER arbejder målrettet på:

  • At udvikle menneskers selvbevidsthed og selvtillid, sådan at man igennem et positivt livssyn udvikler vinderadfærd.
  • At dit motto bliver: I never lose – I either win or I learn.
  • En vindermentalitet, der ikke kun skaber vinder-taber situationer mellem to parter (f. eks. i en forhandlingssituation, en  fodboldkamp eller en badmintonkamp), men i lige så høj grad skaber vinder-vinder situationer mellem to parter – det kan også være en fodboldkamp eller i forbindelse med en handel mellem en køber og en sælger.
  • Udvikling af menneskers fokuserings evne med det mål at se muligheder og løsninger frem for begrænsninger og problemer.
  • Udvikling og bevidstgørelse om ens kommunikation – internt og eksternt.