PERSONLIG

Personlig

Mangler du mod til at gøre din drøm til virkelighed?
Har du svært ved at træffe vigtige beslutninger?
Har du svært ved at sige nej?

Livet som teenager kan være svært – find den rigtige vej med en coach
Livet som forælder kan være svært – er det svært at sætte grænser, har du svært ved at nå det hele?
Er du udbrændt og stresset, eller bange for at blive det?
Dit sprog bliver din virkelighed – hvordan taler du med dig selv?
Vil du gerne lære et nyt og bedre sprog?
Trænger du til et skub i den rigtige retning – karriere, uddannelse, sundhed, familie/partner, fritid?
Har du præstationsangst eller mangler selvtillid?
Hvor længe vil du være tilfreds med at være utilfreds?

Sådan arbejder vi:

Et typisk individuelt forløb starter med en uforpligtende samtale enten personligt eller over telefonen.

Når problemer af den ene eller anden grund bliver for store eller uoverskuelige og måske tager magten fra os, har vi svært ved at finde ud af, hvad det er der forhindrer os i at nå vores mål – og dermed også hvordan vi skal komme videre. Andre gange er problemet – udfordringen kalder vi det hellere – måske, at vi ikke ved, hvor vi vil hen.
Det er kun dig, som har problemet, der ved hvilken løsning, som er den rigtige på dit problem.

Coaching er en teknik, hvor coachen ved hjælp af en række afklarende spørgsmål, kan hjælpe til med at skabe et overblik over et problem, og afdække de forhindringer der blokerer – og således lede dig frem til den løsning, som du mener, er den rigtige for dig.

Coachen hjælper dig med at få afdækket og afgrænset dit problem. Herved bliver problemet overskueligt, og det bliver nemmere at finde ind til problemets kerne.
Nogle gange fremstår løsningen herefter helt klar – andre gange kan coachen ved hjælp af en række afklarende spørgsmål lede dig frem til den løsning, som du selv synes virker som den helt rigtige for dig.

I arbejdet med at realisere dine mål og løse problemer benytter vi os af et meget stærkt værktøj, der hedder NLP.

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. NLP er et værktøj, der lukker op for
menneskers ressourcer, der blandt andet bruges ved fobier, fly-skræk, eksamensangst og i mange andre forbindelser, hvor vi ønsker at komme af med de blokeringer, der hæmmer vores livsudfoldelse. Samtidig er det også et redskab, der bringer det bedste frem i dig og hjælper dig “til toppen af det bjerg, du gerne vil bestige”.
Vi arbejder ud fra International Coach Federations (ICF) etik og regler.

  • Priser
    Hvor meget er et lykkeligt og succesfuldt liv værd? Hvor meget vil du investere i dit vigtigste aktiv – nemlig dig selv?
    Individuel coaching:

  • En coaching session fysisk eller online ca. 55 min.: 950 kr.

  • Klippekort med seks sessioner: 5.100 kr. Gyldighed 1 år. Ved køb af klippekort får du gratis en eksklusiv Mental Vinder T-shirt og min bog: Nå dine mål.

Anbefalinger fra glade kunder

Fujitsu A/S

Kick off seminar: Hver for sig er vi gode, sammen bliver vi de bedste! “En super god dag, hvor alle deltog aktivt og åbent. Det er en gruppe af meget forskellige personer, med forskellige roller. Bjarne formåede at få alle med hele dagen. Det var en aktiv dag, hvor vi arbejdede sammen i forskellige grupper. Tempoet var tilpas højt til, at det ikke blev kedeligt, og alle var på helt frem til kl. 17.00, hvor det sluttede. Målet med dagen var at få mere fat i vores vindermentalitet, og folk blev udfordret igennem hele dagen. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi laver sådan et arrangement.”

Laila Nørgaard, Sales Director Fujitsu A/S

Nordisk Film Central Business Support

”Kommunikation, positiv tilgang til livet, domæneteori, vanebrydning – legotårne, tegning… og meget mere. Tak for nogle super inspirerende timer, og efterfølgende refleksioner; Hvordan kommunikerer jeg mine værdier? Hvad er en fantastisk dag? Vanetjek – hvilke vaner skal udskiftes?… Det eneste negative… vi havde kun en halv dag… det burde have været en hel!”

Vibeke Schöler Høgsgaard, Business Support Director, Nordisk Film Central Business Support

Vi havde i dag besøg af Bjarne ved Powerjobsøgerne i Ballerup. Det var et aldeles fremragende foredrag, og for mig, det bedste jeg har oplevet i denne sammenhæng overhovedet. Det er involverende og piller ved os som mennesker også når det hele bliver lidt ubehageligt. At du kan gøre det på kun to timer, vidner en del om dine evner og kompetencer, samt den viden du har i dette felt. Du har vores varmeste anbefalinger.

Erik Jacoby Petersen, Powerjobsøgerne

Bjarne er en aldeles fremragende konsulent på de forskellige parametre, som man skal beherske. Opstart med to vigtige ting:

“Skaber god kontakt mellem deltagerne ved at lade dem lave fysiske øvelser, som giver aktivitet og glæde. Dernæst en kognitiv øvelse, hvor man i grupper af to skal drøfte spørgsmål, valgt ud fra spørgsmål, man trækker, og hvor spørgsmålene er generelt vigtige for den efterfølgende proces. Han styrer på en empatisk og klart fokuseret og yderst relevant den efterfølgende drøftelse mhp at skabe afklaring af struktur og metoder, fordeling af arbejdsopgaver og plan for det videre arbejde. Afslutter meget fint med at give deltagerne lejlighed til at udtrykke begejstring over deres arbejde. Jeg kan meget varmt anbefale Bjarne Nielsen som konsulent til at understøtte udvikling i din forening eller organisation.”

Agnes Hauberg bestyrelsesmedlem i Global Kidz – World Dance Academy

CooperSurgical – Teamdag

Sigi Christiansen, Manager, Commercial & Business Support