Nå dine mål – læs bogen
Vi har vist alle sammen oplevet at sætte os mål og ikke nå dem. Ofte er der kommet forhindringer (undskyldninger?) i vejen. Forhindringer, som har virket uoverskuelige, fordi vores følelser har overskygget vores tanker eller ændret vores prioriteringer.
Processen med at nå målet har måske indeholdt for store forandringer, som har sat vores ”tænkehjerne” ud af spil. ”Følehjernen” og ”krybdyrhjernen” har overtaget styringen. Derfor er vi ikke nået i mål.
Med denne bog giver NLP Master Coach Bjarne Nielsen læseren redskaber og metoder til at opsætte mål i alle aspekter af livet – og ikke mindst nå dem, med små og overkommelige skridt.
Bogen sætter fokus på tre områder: Personlig udvikling, sport og motion samt karriere og ledelse. Men metoderne kan anvendes på stort set alle livsområder, og læseren kan gradvist opnå større styring over eget liv. Bogen indeholder en lang række eksempler fra virkeligheden.
Du vil blandt andet lære om de forskellige former for mål, NNP-modellen, at være forberedt på udfordringer, at forvente det bedste, og om Danmarks bedste kvindelige judokæmpers vej til OL i 2020.
Inkluderet i bogen er adgang til arbejdsark og handlingsplaner.
Er du klar til at nå dit næste mål?
Normalpris 158 kr. + porto.
Bestil her på siden og betal kun 119 kr. + 50 kr. i porto =169 kr.
Ønsker du at få bogen signeret skriver du blot dette.
Du kan også købe bogen hos saxo.com og flere andre netbutikker.
Om forfatteren:
Bjarne Nielsen er NLP Master Coach og stifter af Mental Vinder og VIWA® Coaching. (VIWA = Vinder Indstilling Winning Attitude). Bjarne har arbejdet med talentudvikling i over 20 år og hans mission er at hjælpe mennesker og organisationer til at blive den bedste udgave af dem selv. Det gør han ved at realisere de drømme og mål, som de har. Hans motivation er glæden ved at skabe udvikling og se mennesker vokse gennem frigivelsen af deres indre ressourcer.